Rejsen gennem Tyrkiet: april 2014

fredag den 11. april 2014

Tyrkiet har religionsfrihed. Religionsfrihed vil sige at man har frihed til at vælge hvilken religion man vil tilhøre. Muslimer beder fem gange om dagen og prøver en gang i livet at tage til Mekka. Muezzinerne kalder til bøn fra minareterne, og dette sker oftest ved hjælp af højtaler. muezzinerne (muaddhin) er i islam den person, som kalder til bøn fra moskeens tårn. Normalt via højtalere som er sat rundt omkring i byen. tyrkiet i er også specielt glade for deres egen musik, som spilles meget i radioen. det er den “gamlefolkemusikk som lever vider”

Tyrkier er også dygtige håndværker, specielt deres tæpper er eftertragtes.

Muslimer fejre Ramadan. Ramadan er rigtig en måned i den koranske kalender. Det er derfor at Ramadan vare i 29-30 dage. Fordi det jo er en måned. I den måde må man ikke spise før solen er gået ned med mindre man er børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig. Meningen med Ramadan er at man skal prøve at være fattig og føle sig sulten. Man gør det for at vise de rige og fattige at der i virkeligheden ikke er så stor forskel på dem. Og at alle mennesker er lige selvom nogen tjener mere end andre.

I ramadan må man ikke spise, drikke, ryge og have seksuelt samvær fra daggry til solnedgang.

Nogen steder i Tyrkiet er der stadig tvangsægteskab eller arrangerede ægteskaber. Tit og ofte valfarter deres familier til deres hjemland med potentielle ægtemænd. Nogen af dem kan være onkler og fætre fra fatte landsbyer. Andre piger er mere heldige og bliver måske gift med forretningsmænd fra store byer. Det er dog ikke alle steder dette er aktuelt.

torsdag den 10. april 2014

Alexander den store.

Alexander den stores historie.

Achæmenide-dynastiet var et persisk rige, som blev bygget/grundlagt i det 6 århundrede f.kr af kyros den store, som også væltede mederne(iransk oldtidsfolk). Kommer helt tilbage kong Achaimenes som regerede i Persien mellem 675 til år 705 f.kr. som bestod af nutidens Iran, Irak, Egypten, Syrien, Pakistan, Jordan, Israel, Libanon, Armenien, Centralasien, Kaukasus og Tyrkiet.

Kyros den Store var Persien grundlægger og det Akamennidiske dynasti. Kyros regerede først som menisk lydkonge i "Parsua", men underlagde sig Medien i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "Persien” Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt stort omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og Assyrien, og besejrede dernæst kong Krøsus af Lydien, der slog de første mønter af sølv og guld. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og Middelhavets østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra Libyen til Indien sydpå, og nordpå fra Bulgarien til Aralsøen.

Dette har et billede en statue af Alexander den store.

Alexander den store: var konge af Makedonien som var en stat i Grækenland, som nu er selvstændig og folk taler ikke længer græsk, men makedonsk. og er født sidst i juli 356 f.kr, død 10 juni 323 f.kr. han var søn af Filip 2. af Makedonien og Olympias som var prinsesse af Epeiros. Ifølge Plutach er Alexanders far efterkommer af Herakles og hans mor af Achilleus. Hans mor påstod også at han var søn er selveste Zeus, altså halvgud. De græske bystater var samlet under hans far regering, men Alexander var nødt til at generobre de græske bystater efter sin fars død.

Efter den endelige sejr over perserne blev Alexander udnævnt til storkonge og arbejdede for at befæste sin magt. Han fortsatte felttoget til det nordlige Indien, da et truende mytteri tvang ham til at afbryde videre fremrykning. Tilbage i Persien bragte han orden i imperiets administration og kvalte et mytteri blandt sine egne soldater.

Alexander den Store døde i år 323 f.kr en måned for hans 33 års fødselsdag. der er sat mange teorier om hans død, sygdom,forgiftning, en tilbagefald af malaria som han fik i år 336 f.kr, nogle mener også at han døde af en akut pancreatitis (bugspytkirtelbetændelse) fordi han havde drukket for meget alkohol på en kort period.

Det Osmanniske rige

1299 var Osmanner riget sin oprindelse i et Beylik, som var grundlagt af Osman 1. de var muslimer, og deres monarkisk med en kejser som statsoverhoved. Det var en slags ordning der ville til magten. ”Den høje port” var en betegnelse for regeringen der holdte til i Konstantinopel(Istanbul), som de havde erobret 1853. hvor lederne holdt til. Det osmanniske rige havde både indflydelse på vestlig politik, og hvilke søveje andre lande brugte, plus at alle varene som f.eks.krydderier skulle igennem. Den første betegnelse man hørte om tyrkere var i år 550 dengang var de normander, derefter har de arbejdet sig op.

Det osmanniske riges succes skyldes: disciplin, evne til at koordinere kavaleri (kunne ride på hest med våben.), og udnytte fjenders svagheder.

I løbet af 18 hundrede tallet blev Europa meget industrialiseret og moderniseret, da osmannerriget ikke fulgte med, fik de ikke nogen anden del i det der blev forhandlet rundt omkring.

Kortet over Tyrkiets udvikling: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9e/Rise_and_Fall_of_the_Ottoman_Empire_1300-1923int.gif

Efter at osman 1. i 1301 besejrer en byzantinsk hær, slutter ghazier fra hele Anatolien sig til ham og kalder sig osmanli (osmannerne).

Osmanerne ville gerne være Islamistisk stormagt i hele verden. Ligesom de talrige kvinder i sultanens harem, som ligeledes var slaver og krigsfanger, skyldte de sultanen alt, og han forventede til gengæld betingelsesløs troskab af dem.

I Europa var holdningen til det tyrkiske storrige præget af en blanding af frygt og beundring.

Alle sultanens kvinder/slaver kæmpede alle om at blive sultanens øjesten. Kvinderne ville gerne være hans øjesten, så deres børn kunne få en lysende fremtid.

Vinderen var den kvinde, der fik sin søn gjort til sultan og hende som selv fik lidt magt. Taberen var hende der kunne se frem til en tidlig død, når den nye hersker fik alle sine fjender henrettet.

Dem som boede i det osmanniske rige var tyrkisktalende nomadefolk der kæmpede om magten i Lilleasien, efter mongolernes hærgen. Den mest succesfulde hærfører var Orhan, søn af Osman. Han blev anset som en reel trussel mod Det Byzantinske Rige, efter han havde erobret en del af Balkan. Det var Osmans slægt der sad på magten i imperiet.

i rigets storhedstid strakte det sig fra Balkan til mellemøsten. i årene 1299-1683 blevosmannerrigett ved med at udvide sig

Osmannerrigets historie er kendetegnet ved tre vedvarende krige: 1) Balkan og Centraleuropa, hvor modstanderne var Serbien og Bulgarien, siden habsburgerne, 2) Middelhavet, hvor Venezia søgte at forsvare sine støttepunkter på søvejen til Levanten, og 3) Anatolien,(er i dag en del af del af Tyrkiet) hvor osmannerne søgte at eliminere muslimske rivaler.

Det osmanniskes rige opløsning skete pga. de hjalp tyskland i 1.verdenskrig, da det osmanniske rige var imod Rusland. Da Tyskland nu tabte 1. verdenskrig tabte det osmanniske rige også og det er grunden til det osmanniskes riges nederlag/opløsning i 1923.

Dyr og planter.

Dyr i Tyrkiet:

Der findes vildedyr i Tyrkiet, som brune bjørne, vildsvin, ulve, los, ræve, slanger, firben og mange andre racer af dyr og fugle. Storken betragtes i Tyrkiet, som et helligt dyr. Tyrkiet har også et rigt dyreliv. De har bl.a. 120 pattedyrarter, 439 fuglearter og 345 fiskearter. Der findes stadig ulve, ræve, vildkatte, los (slags kat), mår, bjørne, vildsvin, bæver og samt to ud af verdens syv havskildpaddearter caretta caretta og chelonia mydas (grøn skildpadde). Havskildpadderne yngler på nogle af Middelhavets sandstrande. Både vankatten og kangal hunden er fredet, og må ikke udføres af landet.

På billedet er en los.

På billedet er en mår.

På billedet er en caretta caretta.

På billedet er en chelonia mydas.

Planter i Tyrkiet:

Tyrkiets nationalblomst er den eftertragtede tulipan. På grund af den høje, bredde og temperaturen findes visse arter i visse dele af landet. I den sydlige del af tyrkiet, findes der flest palmer og oliventræer. Der er også masser af frugttræer en af dem er bananpalmer. I midten af landet dominere kastanjetræerne. På de varmeste måneder bliver de tyrkiske egne dækket med valmuer og ensianer. Skråninger af de tyrkiske bjerge, bliver dækket med tebuske som fx løv som producere tyrkisk te.

På billedet er en bananpalme.

På billedet er to kastanjer på et kastanjetræ.

På billedet er Tyrkiets nationalblomst tulipanen.

På billedet er et oliventræ.

Geografi

Geografi

Tyrkiets befolkningstal i alt er 71,5 mio.

Tyrkiets befolkningstæt hed er : 81,2 km2

Bybefolkning (hvor mange der bor i byen til forhold til dem der bor på landet) : 75

Befolkningsgrupper: tyrkere 81%, kurdere 17-18% og arabere 1-2%

Voksne der kan læse: 93 mænd, kvinder 76%

Fødseslsrate: 2,1% (2002)

Dødsrate: 0,7% (2002)

Gennemsnitslevealder: kvinder 71 år, mænd 66 år.

Tyrkiet er et tertiære erhverv (= servise erhverne fx. handel, transport og sundhedsvæsen). Grunden til at de er det er, fordi at der kommer rigtig mange turister til deres land.

Tyrkiets nabolande er :
Georgien, Armenien, Rusland, Ukraine, Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Libanon, Syrien og Irak.

Tyrkiet ligger i asien og europa.

Billeder viser de 5 største byer i tyrkiet, samt indbyggertal i mio.

Her er et diagram over de 4 største byers areal og indbyggertal.

Tyrkiet er 814.578 kvadratkilometer stort.
Bosporusstrædet skiller sammen med Marmarahavet og Dardanellerne landet i en europæisk og en tyrkisk del. Anatolien (eller Lilleasien, som romerne kaldte det) er en højslette, der rejser sig mod øst og kulminerer i Araratbjerget, som med sine 5.000 meter er det højeste bjerg i Tyrkiet. Sletten brydes op af 15 floddale, bl.a. Eufrat og Tigris. Der er utallige søer og nogle af dem, f.eks. Vansøen, så store, at de må betegnes som et indhav. Nordpå løber de østlige

Dette er en graf over hvor meget Tyrkiet
udgør af verdens befolkning.

Dette er en graf over hvor meget Danmarks
befolkning udgør i verden.

onsdag den 9. april 2014

9 seværdigheder i Tyrkiet, du bare må besøge!

Hagia Sophia:

Hagia Sophia ligger i Istanbul, det var oprindelig en basilika bygget til det østromerske kejser Justinian I i det sjette århundrede. Der er et mesterværk af romersk teknik, den massive kuppel (31 meter eller 102 meter i diameter) dækker hvad der var i over 1000 år den største lukkede rum i verden. Kirken blev plyndret af fjerde korsfarere i 1204, og blev en moské i det 15. århundrede, da Osmannerne erobrede byen. Den Hagia Sophia blev omdannet til et museum i 1935, og er nu en af de største attraktioner i Tyrkiet.

Kappadokien:

Kappadokien er berømt for sine underlige og vidunderlige naturlige klippeformationer og unikke historiske arv. Et af de bedste steder at se disse mærkelige formationer er byen Göreme, som er placeret blandt et stort antal af tuf kegler, kaldet “fairy chimneys”. Jordpyramiderne er blevet dannet som resultat af vind og vand erosion (Erosion er den fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet) af to forskellige vulkan lag: Et tykt lag af tuf (vulkansk aske) er dækket af et tyndt lag af basalt (Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma), der er immun over for erosion.

Library of Celsus:

Ruinerne af Ephesus er en populær turistattraktion på vestkysten. Byen Efesos var engang berømt for Temple of Artemis, en af de syv vidundere i den antikke verden, der blev ødelagt af en ærkebiskoppen i Konstantinopel i 401 e.Kr.

Den blå moske:

Den Blå Moské er en af de mest populære turistattraktioner i Istanbul. Det blev bygget mellem 1609 og 1616, og ligesom mange andre moskeer indeholder graven af grundlæggeren. Inde i moskeen er det høje loft med de 20.000 blå fliser med forskellige mønstre, der giver moskéen sit populære navn.

Oludeniz:

Ölüdeniz er en lille landsby, som ligger på den sydvestlige kyst på Det Ægæiske Hav. Det har en sandet bugt ved udgangen af Ölüdeniz på en blå lagune. Denne strand er berømt for sine nuancer af turkis og stadig en af de mest fotograferede strande ved Middelhavet.

Pamukkale:

Pamukkale, som betyder "Cotton castle" på tyrkisk, er en uvirkelig landskab i det vestlige Tyrkiet, berømt for sine hvide terrasser. Terrasserne er lavet af travertin (stenart), en sedimentbjergart af vand med et meget højt indhold af mineraler fra de varme kilder. Folk har badet i Pamukkale i tusinden år. Den gamle græske, Hierapolis blev bygget ovenpå, de varme kilder ved kongerne af Pergamon.

Mount Nemrut:

Nemrut er en 2.134 meter højt bjerg i det sydøstlige Tyrkiet, nær byen Adiyaman. I 62 f.Kr., Kong Antiochus I Theos af Commagene byggede en grav-fristed flankeret af enorme statuer af sig selv, to løver, to ørne og forskellige græske og persiske guder på bjergtoppen. Toppen af Mount Nemrut giver en fantastisk udsigt over de omkringliggende bjerge.

Damlatas grotte:

Grotten blev fundet i år 1948. Den ligger i Alanya. Det er en drypstenshule, det hedder en drypstenshule, fordi der er en form for istapper, der hænger. Det er kalk som hænger. Luften er god for astmapatienter. Der er 22,3 grader både om vinter og sommer. De beholder den, fordi der kommer turister der til for at se grotten.

Green Canyon:

Green Canyon ligger i Alanya. Det er en flod, hvor man kan komme ud og sejle. Mange mennesker tager her til, fordi at udsigten simpelthen er så smuk. Man skal dog købe en billet, som koster 450 DKK. inklusiv transport, frokost og drikkevare. Turisterne elsker det, fordi at det er som om at sejle i en eventyrverden. En eventyrverden hvor der er en dejlig sø med smaragdgrønt vand omgivet af grønne bjergskråninger. Søen er bygget som en bue og er 185 meter høj, 180 meter dyb og 7 km lang.

Historie

Bithynien, Kappadokien, pergamon og Pontus (under Romerriget)

Efter Alexanders død i 323 f.Kr., blev Anatolien, som er en region i Sydvestasien, og som så er en del af tyrkiet i dag. Den blev delt op i, et antal små Hellenisme kongedømmer (herunder Bithynien, Kappadokien, Pergamon og Pontus), så alle blev en del af den romerske republik, i midten af 1. århundrede f.Kr. og hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie. Et kongedømme er monarki. Overordnet er Bithynien, Kappadokien, Pergamon og Pontus forskellige monarkier i Tyrkiet.

______________________________________________________________________________

Bithynien =

Bithynien er navnet på en region i det nordvestlig Lilleasien, der i antikken (periode) var et selvstændigt kongerige til det blev indlemmet i Romerriget som en provins (del af et land).

Området er meget bjergrigt og omfattede kystområderne ved Sortehavet vest for Pontos (Monarki i Tyrkiet) til den østlige del af Bosporus. Græske historikere fortæller, at området var beboet af folk der stammede fra Thrakien (landområde i Sydøsteuropa), og at det i flere perioder har været et selvstændigt kongerige. Den sidste konge af Bithynien hed Nikomedes 4.

Pergamon =

Pergamon var en oldtidsby i det nordvestlige Anatolien. Efter Alexanders den stores død blev Pergamon en uafhængig stat under Attaliderne. Attaliderne var en dynasti (arvefølge af heskere som tilhører den samme familie, og strækker sig over flere gererationer) af konger i det antikke rige Pergamon i det mindre asien. Pergamon var en vigtig kulturby.

Kappadokien =

Kappadokien er et område i Tyrkiet vest for byen Kayseri. Det er kendt for karakteristiske bjergformationer et gammelt vulkansk område.

I oldtiden var Kappadokien et konerige, der opstod i kølvandet af Alexander den stores invasion (Invasion = er når et større antal fjendtlige personer eller dyr trænger ind i et fremmed område, som regel uønsket) og Perserrigets sammenbrud.

Pontus =

Pontus er en historisk græsk betegnelse for en religion på den sydlige kyst af Sortehavet, der ligger i
moderne nordøstlige Anatolien, Tyrkiet.

Kortet viser pergamon, Kappadocia, Pontus og Bithynia:

Gul = Pergamon

Lilla = Kappadocia

Lyserød = Pontus

Hudfarve = Bithynia

Billede af Kappadocia fra 2006.

Tyrkiets politik:

Styreformen i Tyrkiet er parlamentarisk demokrati. Det vil sige at, de 550 medlemmer i parlamentet skal være et flertal for, at de kan få indført de ting, de gerne vil have. Det parlament Tyrkiet har i dag, trådte i kraft i 1982. Tyrkiets styreform er grundlagt på baggrund af Kemal Atatürks forfatning fra af 1920’erne. Det er dog senere hen blevet justeret. Tyrkiet er delt i to (geografisk set), det vil sige, at noget af Tyrkiet hører til Europa, og noget hører til Asien.

Det har givet Tyrkiet en vigtig status, at det ligger som det gør, da de både har indflydelse på hvad der sker i Europa og i Asien. Derfor kan det også være svært, at udpege om Tyrkiet er Østlig eller vestlig, da det i realiteten er begge ting.

Dette spørgsmål om, om det er østligt eller vestligt, går mange mennesker på, og der er dog også mange meninger om det.

Tyrkiet har et parlamentarisk demokrati, det vil sige, at det selvfølgeligt er demokratisk. Hvert 4 år kan man stemme, hvis man dog er over 18 år. Tidligere udenrigsminister, Abdullah Gül, blev den 28. august 2007 valgt som Tyrkiets 11. præsident for en 7-årig periode. Der blev dog lavet en ny lov som hed, at når man blev valgt til at være præsident, så kunne man kun være det i 5 år og derefter kun blive genvalgt 1. gang. Denne lov gælder stadig. For ikke så lang tid siden var der en episode som folk blev lidt forbavset over. For efter sigende skulle det handle om, at der er blevet lagt optagelser af en telefonsamtale som Tyrkiets udenrigsminister havde med efterretningschefen og viceforsvarschefen, de skulle muligt have talt om en intervention i Syrien. Dette for Tyrkiets ministre til at lukke Youtube og twitter for en periode. Det har gjort mange mennesker rasende, da de ikke mener, at det er demokratisk at tage sådan et valg.