Tyrkiets politik:

Styreformen i Tyrkiet er parlamentarisk demokrati. Det vil sige at, de 550 medlemmer i parlamentet skal være et flertal for, at de kan få indført de ting, de gerne vil have. Det parlament Tyrkiet har i dag, trådte i kraft i 1982. Tyrkiets styreform er grundlagt på baggrund af Kemal Atatürks forfatning fra af 1920’erne. Det er dog senere hen blevet justeret. Tyrkiet er delt i to (geografisk set), det vil sige, at noget af Tyrkiet hører til Europa, og noget hører til Asien.

Det har givet Tyrkiet en vigtig status, at det ligger som det gør, da de både har indflydelse på hvad der sker i Europa og i Asien. Derfor kan det også være svært, at udpege om Tyrkiet er Østlig eller vestlig, da det i realiteten er begge ting. 

Dette spørgsmål om, om det er østligt eller vestligt, går mange mennesker på, og der er dog også mange meninger om det. 

Tyrkiet har et parlamentarisk demokrati, det vil sige, at det selvfølgeligt er demokratisk. Hvert 4 år kan man stemme, hvis man dog er over 18 år. Tidligere udenrigsminister, Abdullah Gül, blev den 28. august 2007 valgt som Tyrkiets 11. præsident for en 7-årig periode. Der blev dog lavet en ny lov som hed, at når man blev valgt til at være præsident, så kunne man kun være det i 5 år og derefter kun blive genvalgt 1. gang. Denne lov gælder stadig. For ikke så lang tid siden var der en episode som folk blev lidt forbavset over. For efter sigende skulle det handle om, at der er blevet lagt optagelser af en telefonsamtale som Tyrkiets udenrigsminister havde med efterretningschefen og viceforsvarschefen, de skulle muligt have talt om en intervention i Syrien. Dette for Tyrkiets ministre til at lukke Youtube og twitter for en periode. Det har gjort mange mennesker rasende, da de ikke mener, at det er demokratisk at tage sådan et valg.

 

Dette er Danmarks statsminister,
som
giver hånd til den Tyrkiske præsident.

Dette er Abdullah Gül, som er Tyrkiets præsident.